Nye indlæg

Her vises invitationer fra danske og udenlandske klubber. Modtager du en invitation send den videre til Webmasteren.

Ny Webmaster og hjemmeside

26-04-2017
Det er vist på tide med lidt oplysninger til medlemmerne ang. vores hjemmeside.
Den gamle side gik ned pga. hackere eller lign. Den var bygget på et gammelt fundament (en rusten chassisramme? ;-) ) og stod ikke til at redde.

I den forbindelse valgte vores daværende Webmaster, Kim Borgstrøm (1355), at trække sig fra posten. Tak til Kim for hans indsats gennem flere år med at holde hjemmesiden kørende!

Opgaven med at redde stumperne og starte noget nyt op tilfaldt en ekstern, Tim Mikkelsen. I den proces blev det også besluttet at basere hjemmesiden på et købeprodukt som gør det sikkert, simpelt og fremtidssikkert at have en hjemmeside. Tim har gennem de sidste måneder brugt sin fritid på at skabe en ny chassisramme til vores side, sideløbende med at være blevet far til tvillinger!! Det grundlæggende fungerer nu og der skal ”blot” udvides med de ønskede funktionaliteter. Tak til Tim for indsatsen!

Den fremtidige opgave er tilfaldet mig, Mads Nygaard (832), og jeg vil fremover gøre mit bedste for at vi får en velfungerende hjemmeside tilbage.

Mine planer for siden er følgende:

At spørge jer hvad I mener en god hjemmeside bør indeholde?

Jeg har selvfølgelig en del ideer, men hjemmesiden skal repræsentere det brede flertal.

Der er fordele og ulemper ved at vælge en platform baseret på prædefinerede moduler. En af fordelene er at de fleste med en rimelig computerforståelse, men uden kodeerfaring, kan vedligeholde og ændre siden (eks. undertegnede). Ulempen er at ”kun” næsten alt kan lade sig gøre. Dvs. man ofrer lidt fleksibilitet frem for simplicitet og sikkerhed. Et ok kompromis, og det er det vi arbejder med fra nu af. Den beslutning er taget.
Nu går tiden med at sætte sig ind i funktionerne og oprette brugere efterhånden som I beder om dem via hjemmesiden. Det er en manuel proces og derfor kan det være der sker en fejl nu og da. Hav tålmodighed med mig og hold den gode tone. Der er p.t. oprettet 70 brugere.

Opgave til DTAK medlemmet (ja det er dig). Send de tre vigtigste hjemmesidefunktioner til mig. Ideerne vil blive brugt til at planlægge hvilke funktioner siden skal have og i hvilken rækkefølge de vil blive oprettet. Send dine ideer til webmaster "snabel a" dtak.dk

Mvh
Jeres Webmaster
Mads Nygaard (832)